Ydelser: vedligeholdelsesplaner, DKV-planer og teknisk rådgivning

Jeg tilbyder teknisk rådgivning til ejerforeninger, boligforeninger og bygningsejere – med fokus på vedligeholdelse, lovpligtige planer og tryghed i hverdagen.

Vedligeholdelsesplaner og budgetter

Mange ejerforeninger ved ikke, at det er lovpligtigt at have en vedligeholdelsesplan. Jeg udarbejder en grundig vedligeholdelsesplan med tilhørende budget, så bestyrelsen har et klart overblik over, hvad der skal laves, hvornår, og hvad det kommer til at koste. Det giver ro i maven, både for bestyrelsen og beboerne.

Pris: Fra 7.500 kr. ekskl. moms. Ved større og mere komplekse ejendomme gives et uforpligtende tilbud efter besigtigelse.

DKV-planer for brandtekniske installationer

Har jeres ejendom sprinkleranlæg, branddøre eller røgventilation/røglemme, eller andre brandtekniske installationer, er I forpligtet til at have en DKV-plan (drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan) for disse installationer. Det bliver desværre ofte nedprioriteret i mange ejerforeninger. Jeg hjælper med at få planen på plads og holdt ved lige, så I lever op til kravene – og så beboerne kan føle sig trygge.

Pris: Fra 7.500 kr. ekskl. moms. Ved større og mere komplekse ejendomme gives et uforpligtende tilbud efter besigtigelse.

Energigennemgang og optimering

Jeg gennemgår jeres eksisterende bygninger og finder de steder, hvor energiforbruget kan optimeres – uden at gå på kompromis med indeklima eller drift.

Gennemgang af tekniske installationer

Gennemgang af CTS-platform (bygningsstyring) samt ventilationsanlæg, så I ved, hvor installationerne står, og hvad der eventuelt skal udbedres.

Tilsyn og rådgivning i byggesager

Uvildig teknisk rådgivning og tilsyn i forbindelse med byggesager, så projektet holder både kvalitet, tidsplan og budget.

Klar til en uforpligtende snak?